Projektets formål er at fremme cirkulære løsninger for medicinske tekstiler i hele Europa.
Det sker ved, at de otte deltagende lande i projektet er i gang med at identificere barrierer i offentlige indkøb og logistik, udvikle løsninger og best practices, styrke politikker, produktion og genbrug af cirkulære medicinske tekstiler og fremme regionale værdikæder og den cirkulære økonomi.
Når projektet er slut, skal de deltagende landes erfaringer sikre udbredelse til resten EU.
Tilbage til flergangs
I dag er medicinske tekstiler i høj grad lineære. Vi køber store mængder engangstekstil fra leverandører i Fjernøsten, som efter den ene gangs brug bliver til lige så store mængder affald – i strid med EU’s egne mål om mindre CO2-udledning og affald.
Det er et skred, der har stået på i de seneste 30 år, og som har været drevet af stadigt strengere – og nødvendige – hygiejnekrav. Samtidigt indeholder de flergangsprodukter, der har været på markedet, sundheds- og miljøskadelige stoffer som PFAS.
Nye produkter og metoder giver dog håb om nye cirkulære medicinske tekstiler, der kan bruges flere gange, som ikke indeholder uønsket kemi og som stadig lever op til nutidens hygiejnekrav. Og også nye EU-regler, der kræver tiltag for at reducere tekstilaffald.
Det kræver dog nytænkning af både infrastruktur og politikker i såvel Danmark som resten af EU. Og det er altså disse erfaringer og løsninger, som vi med Region Midtjyllands engagement i CEMTex bidrager til at skabe.
CEMTex’ organisering
Projektet foregår i et samarbejde med regioner i syv EU-lande og en partner fra Ukraine. De deltagende EU-lande er foruden Danmark: Holland, Tjekkiet, Rumænien, Italien, Luxemborg og Spanien.
CEMTex er et Interreg Europe projekt finansieret af EU-midler.
Projektet er et søsterprojekt til regionens Tekstilprojekt. Læs mere om det her.
Kontakt



